Særlige samlinger i museet
Frants Landt 1885-1975
|
Uden af have en akademisk kunstuddannelse fik Frants Landt en usædvanlig karriere i sin samtid, hvor han i to omgange var indbudt som officiel maler på kongehusets togter til de nordatlantiske besiddelser, ligesom han livet igennem opretholdt et nært forhold til arveprins Knud. Som ung sømand havde Landt lært nogle af marinemaleriets første grundtrin af en dansk ”pierhead painter” i London. Men først efter en kontakt med det meget udbredte søfartstidsskrift ”Vikingen” tog hans karriere som maler i 1930erne rigtig fart. Det var samtidig med, at han var ansat som lods i Københavns Lodseri. Selv ønskede han sig opfattet og omtalt som Lods Landt. En ulykke med en kvæstet højre hånd efter 33 års ansættelse som lods, fik indflydelse på maleriet, der i højere grad kom til at bygge mere på tradition end fornyelse. Dog blev der til flere rederier leveret skibsportrætter efter bestilling. Det var svært for den gamle sømand at give slip på penslerne. Først efter en tiltagende blindhed og stærk rysten på hænderne måtte han som næsten 80-årig lægge penslerne fra sig. |
Otto Stoltenberg 1906-1988 |
I en årrække sejlede Otto Stoltenberg, der var uddannet skibsbygger, til søs som tømmermand, men ved udbruddet af Anden verdenskrig gik han i land og fik arbejde på skibsværftet i Holbæk. Lysten til i stedet at leve af sit tegnetalent var dog stort, så i 1942 opsøgte han den kendte marinemaler Vilhelm Arnesen for at få dennes bedømmelse af om talentet kunne holde til en professionel karriere. Arnesens bedømmelse var positiv, og Stoltenberg slog sig ned i sit barndomshjem i Kalundborg, og titulerede sig selv dom marinetegner. Det er hans store fortjeneste, at der i dag findes så mange billeder af den danske småskibsflåde, som ofte i nedtaklet skikkelse anløb Kalundborg. Efter opløsningen af sit ægteskab tog Stoltenbergs tilværelse en mere international retning, idet han i USA qua sit gamle håndværk var med til at rigge store gamle skibe om i forbindelse med filmoptagelser, ligesom der blev lavet billeder til amerikanske institutioner og museer. Livet sluttede dog for maleren, hvor det var begyndt. Han opregnede sin produktion til at omfatte ca. 6.000 arbejder. |
Peder Chr. Pedersen 1870-1950
|
Som den eneste maler i MSA’s specialsamlinger havde P. C. Pedersen ikke en maritim baggrund for sin produktion. Ved en ulykke som 3-årig blev han kvæstet i hovedet, så han mistede hørelsen og fik aldrig udviklet et talesprog. P. C. Pedersen havde et udpræget kunstnerisk talent og blev i Thisted uddannet håndværksmaler senere suppleret med kunstskole i Aalborg. Et møde med skoleskibet ”København”, som lastede cement i Nr. Sundby 1928 satte for alvor skub i den kunstneriske karriere, som allerede var i gang, og han fik ifølge malerens egne oplysninger i årene frem til sin død produceret ca. 10.000 skibsportrætter, hvoraf langt de fleste var af det forsvundne skoleskib ”København”. Under den årelange eftersøgning af skoleskibet, kom mange andre malere med på en ren spekulationsbølge, og man ser ofte P. C. Pedersens billeder kopieret af langt mindre formående malere.
|
Arnold Petersen 1904-1989
|
Så snart Arnold Pedersen var gammel nok stak han til søs og var sømand gennem 12 år. De første hyrer var med danske dampere, men siden fik han base i USA og førte lystfartøjer for forskellige velhavende amerikanere. Med sig havde Pedersen en interesse for kunst og tegning, som var grundet i barneårene, og den blev dyrket i alle årene til søs. Da depressionen var i anmarch i USA rejste Arnold Pedersen tilbage til Danmark, hvor han i 1933 blev gift. Han fik arbejde på Nordhavnsværftet, men en dag opsøgte han marinemaler Sigurd Kielland Brandt med nogle af sine skitser og arbejder og fik det råd: ”Bare klem på!” Det gjorde Pedersen så og fik også arbejder antaget på udstilling. 1937 flyttede familien til Ikast, hvor Pedersen arbejde som filmoperatør og lokal skilte- og kunstmaler. Det maritime blev fortsat dyrket, når skitser fra sejltiden omsattes til maleri, men ellers blev det sanddru skildringer af den midtjyske natur, der kom til at præge Arnold Pedersens produktion.
|
Lass Andersen 1941-2018
|
Efter en lang karriere til søs med skibsførereksamen fra 1965 blev Lass Andersen i 1981 havnemester i Sønderborg og tillige lods med næsten 30 lodsninger af kongeskibet ”Dannebrog”. Andersen var allerede i sin aktive erhvervstid en flittig og meget benyttet marinemaler. I år 2000 tog han afsked som havnemester, men fortsatte med lodseriet i endnu tre år. Som marinemaler havde Andersen et nært samarbejde med kollegaen Arne Skottenborg Frederiksen og blev som denne i år 2000 optaget i The Dictionary af Sea Painters. I 2003 blev han efter invitation optaget som medlem i International Society of Marine Painters. Med start i 1992 udgav Andersen gennem 25 år sammen med trykkeriet Langenberg Grafisk i Sønderborg en maritim kalender med gengivelse af hans arbejder. Et mindre oplag af tidligere kalendere er til salg gennem MSA. Lass Andersen er med sine meget udførlige og stemningsfyldte skibsportrætter repræsenteret på en række danske og internationale søfartsmuseer.
|
Lars Knudsen Buus 1874-1947
|
Ved siden af sit arbejde som leder af DSB-overfarten Strib-Fredericia indtil Lillebæltsbroens indvielse i 1935, havde kaptajnen på dampfærgen ”Fyn” Lars Knudsens Buus gode muligheder for at fastholde situationer fra færgeriet på lærreder. Tillige med et stort maletalent havde Buus et omfattende engagement sammen med flere af sine kollegaer i den skibsfart, der i hans tid udspillede sig omkring Lillebæltsbyerne. På den kendte produktion, som ikke er særlig omfattende, optræder næsten altid færger. Der kendes kun enkelte arbejder, som ikke har maritime motiver. Buus, der som overfartsleder og kaptajn boede i Strib. Han var vokset op ved Storebælt, hvor familien var ansat ved færgeriet, og selv blev han ansat ved DSB efter en karriere som styrmand og reserveløjtnant i marinen, hvilket havde gjort ham til deltager i forskellige større royale begivenheder. Som marinemaler er han fortsat meget anonym, og langt mindre udbredt og kendt end talentet kunne berettige til. |